mandag den 15. oktober 2012


Idag skulle jeg for første gang prøve at være i Paludan Bogcafé, som ligger i Fiolstræde med det smukke udsigt til Universitetsbiblioteket fra 1861. Vi valgte i gruppen at mødes der og arbejde med vores opgave. Den stemning der var der, mindede mig om de gode gamle dage, en særpræget nostalgi oplevelse. Det var som om de gamle bøger, og portrætter af videnskabsmænd prøvede at fortælle en historie, som netop havde en effekt på en som mig, der elsker alt hvad der har med fortiden at gøre. Det er noget der klart skal opleves!



 Da vi mødte tidlig morgen, startede jeg med at nyde en god kop Kaffe Latte, som jo bare smagte skønt. Lidt senere valgte vi at bestille frokost, og jeg tænkte Stjerneskud - tja, hvorfor ikke, når man nu elsker fisk så højt! Det var sandelig også et rigtigt valg, for det hele så meget let ud, men smagte herligt. Både rødspætten, rejerne, laksen, kaviaren, salaten og dressingen var godt sammensat, også var det meget rustikt og lækkert anrettet :) Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at skulle arbejde, og spise der igen. Desuden er det studievenlige priser, man godt kan være tilfreds med.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar